Questions? Feedback? powered by Olark live chat software

Ændring af frekvens på en kontrol

Man ændrer frekvens på en kontrol ved at vælge Opsætning i den øverste bjælke og derefter Kontroller i menuen til venstre. Her findes kontrollen, der skal have ændret frekvens og der trykkes på Rediger ud for kontrollen. Der er en hel del egenskaber, der kan redigeres på en kontrol, så rul ned til tidsskemaet/frekvensplanen, der ser således ud:

Frekvensplanen/tidsskemaet anvendes til at angive hvornår og hvor ofte den specifikke kontrol skal komme frem på listen over Aktuelle opgaver på forsiden. For at vælge mere end et enkelt element i listen kan det gøres ved at holde Ctrl nede (cmd på en mac) ogklikke på de relevante elementer.

TIP:
Du kan altid se hvor ofte og hvornår kontroller kommer ved at vælge punktet Kontroller og dernæst Kontrolplan. Brug kontrolplanen til at sikre dig, at du har indstillet kontrollen korrekt.

Indstil følgende felter:

År
  • Såfremt en kontrol kun skal dukke op i bestemte år vælges de pågældende år i denne liste.
  • Såfremt kontrollen skal dukke op i alle årstal vælges stjernen (*) i toppen af listen
Måned
  • Såfremt en kontrol skal dukke op i bestemte måneder vælges de pågældende måneder i listen
  • Såfremt kontrollen skal dukke op i alle måneder vælges stjernen (*) i toppen af listen
Dato
  • Såfremt en kontrol skal dukke op på bestemte datoer vælges de i denne liste.
  • Ønsker man ikke at filtrere på dato vælges stjernen (*) øverst i listen.
  • OBS! Bemærk, at alle måneder ikke har lige mange dage og at det derfor kan have uønskede konsekvenser f.eks. at vælge d. 31 da kun 7 måneder har 31 dage.
Uge
  • Såfremt en kontrol skal dukke op i bestemte uger vælges disse på listen
  • Såfremt kontrollen skal dukke op i alle uger vælges stjernen (*) i toppen af listen
  • OBS! Bemærk, at uger falder forskelligt fra år til år og derfor kan det have uønskede konsekvenser hvis man vælger både måned og uge. Normalt bør man vælge stjernen (*) i enten uge eller i måned.
  • Tilsvarende kan det have uønskede konsekvenser, hvis man vælger både dato og ugenummer, da en bestemt dato ikke altid falder i det samme ugenummer.
Ugedag
  • Såfremt en kontrol skal dukke op på bestemte ugedage vælges dagene i denne liste
  • Såfremt kontrollen skal dukke op i alle ugedage vælges stjernen (*) i toppen af listen
Time
  • Hvornår på dagen kontrollen skal være aktiv angives i denne liste. 
  • Skal kontrollen dukke op mere end en gang pr. dag vælges flere punkter i denne liste.
Minut
  • Hvornår på dagen kontrollen skal være aktiv vælges i denne liste. 
  • Skal kontrollen dukke op mere end en gang pr. dag vælges flere punkter i denne liste

Eksempel 1
Hver mandag kl. 06.00

Eksempel 2
3 gange om ugen - nemlig mandag, onsdag og fredag kl. 02.30

Eksempel 3
Hver anden uge (ulige uger) om onsdagen kl. 06.00 

Eksempel 4:
Hver gang det bliver den første i måned kl. 06.00 og dermed en gang om måneden 

Eksempel 5:
Første mandag i hver måned kl. 06.00. Der benyttes her en kombination af både dato og ugedag.

TIP:
Ønsker du at ændre frevens/tidspunkter på mange kontroller, er det en stor fordel at benytte funktionen Prædefinerede tidsskemaer. Denne finder du under Opsætning i hovedbjælken, dernæst klikkes på Kontroller i menuen til venstre og her vælges Prædefinerede tidsskemaer. 

Krav:
Administratoradgang dvs. minumum level 5.

Har du stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os