Questions? Feedback? powered by Olark live chat software

Ferie og lukkeperioder

Hvis du har lukket i helligdage eller over en længere periode (f.eks. 3 uger i sommerferien), kan I sætte aftalen på ferie, så der ikke bliver kastet kontroller i perioden. Dermed undgår I at komme tilbage efter ferien til en masse udløbne kontroller.

Du går ind i Min eSmiley og vælger Ferieplan i menuen til venstre. Her kan du se din aftale samt din kontrolplan. Du sætter aftalen på ferie, ved at klikke de grønne felter røde på de dage I holder lukket. Det er vigtigt, at alle feriedage bliver trykket røde, og ikke bare den 14. og 20. for at vise at man holder ferie derimellem.  

Under ferieplanen kan man se kontrolplanen. Her kan man se, hvilke kontroller der ikke vil blive aktive med de valgte feriedage. Det er vigtigt både at få sat dagen, hvor kontrollen bliver aktiv på ferie samt dagen, hvor kontrollen udløber. Sætter man kun på ferie fra mandag til fredag, men kontrollen først udløber søndag vil kontrollen stadig blive kastet. 

Hvis man vælger, at sætte på ferie i helligdagene skal man være opmærksom på, at dette kun giver mening, hvis man har daglige kontroller. Har man ugentlige kontroller og sætter aftalen på ferie f.eks. på Kristi Himmelfartsdag, vil de ugentlige kontroller stadig ligge hele ugen.  

Krav:
Brugerniveau: level 3 eller derover

Har du stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os