Questions? Feedback? powered by Olark live chat software

Kom godt i gang med eSmiley på tablet

eSmiley er et system, der benytter sig af Internet, og man skal derfor være online for at komme på systemet. Man kan tilgå eSmiley med forskellige enheder - bl.a. på en PC, med en mobiltelefon eller med en tablet/iPad.  Ens for dem alle er, at de skal have internetadgang. 

1. Start eSmiley
Åben en internetbrowser (fx Crome, Safari, Firefox eller Internet Explorer) og skriv webadressen til log-ind-siden, som er secure.e-smiley.dk. Man kan også logge på via vores hjemmeside www.esmiley.dk, hvor man vælger login oppe i højre hjørne.

Du vil derefter blive præsenteret for et skærmbillede, der ligner nedenstående. Indtast aftalenummer, brugernavn og password og afslut med at trykke på Log ind.

2. Startside
Når du har logget ind, vil du se et skærmbillede, der ser ud som herunder. 

Øverst findes hovedmenuen med Kontroller, Rapport, Program og Kontrolbesøg. Under hovedmenuen vises undermenuen i faneform. 

2.1 Udførelse af en kontrol
Det første man bliver præsenteret for, er en liste over de aktuelle opgaver. Ønsker man at udføre en opgave, skal man blot klikke på opgaven. Ved at klikke på opgaven skifter skærmbilledet til udelukkende at omhandle den specifikke opgave. 

Indholdet af denne side kan variere meget, afhængig af hvilken kontrol man er i gang med at udføre. Det vil altid være således:

  1. I venstre side er angivet de mulige registreringer. Godkendte registreringer er markeret med grønt, fejl er markeret med rød og problematiske med gul.
  2. Under Registrering vises en boks med Korrigerende handling. Disse vises kun hvis man har valgt en registrering, der medfører en korrigerende handling (gul eller rød i registreringsboksen).
  3. Til højre vises instruktionerne for udførelse af den specifikke opgave. Her vises også hvad kontrollen blev registreret sidste gang.
  4. I feltet Registrant kan man angive hvilken bruger, der foretager registreringen. 
Denne vil som standard altid være sat til at være den bruger, der aktuelt er logget ind i 
systemet.
  5. Ovenfor Registrant findes altid et felt til bemærkninger. I dette felt kan man skrive alt man finder relevant at notere, for at uddybe den specifikke registrering. Det er altid en god idé at notere lidt om de specifikke forhold omkring en afvigelse/korrigerende handling.
  6. Der kan være yderligere felter herefter, afhængig af hvilken type registrering man er i 
gang med at udføre. F.eks. kan der være mulighed for at vælge en leverandør, hvis man er i gang med at udføre en varemodtagelse og der kan være tekstfelter til fx indtastning af temperatur eller produkt.

Efter at have udfyldt registreringen trykkes knappen Gem. Herefter bliver man ført tilbage til hovedskærmbilledet, der indeholder listen over aktuelle opgaver. Den opgave man netop har udført, vil nu være væk fra listen, og først komme på listen igen, næste gang den bliver aktuel.

NB: En god måde at arbejde med eSmiley på er, at tømme listen over ventende opgaver ved at udføre dem. På den måde er man aldrig i tvivl om, hvilke opgaver man mangler at udføre. 

2.2 Status på kontroller
På listen over aktuelle opgaver har kontrolpunkter den farve, som definerer deres aktuelle status, dvs. farven angiver om det er en opgave man har travlt med at nå indenfor tidsrammen. Der er tre farver: Grøn, gul og rød.  

  • Grøn er den første periode af kontrollens levetid, her er man i god tid til deadline. 
  • Når kontrollens status ændres til gul går kontrollen ind i anden og sidste periode af sin levetid. Her er man kommet så tæt på deadline, at man godt kan have lidt travlt. 
  • Når kontrollens status bliver rød er deadline overskredet og man har ikke nået at udføre kontrollen i tide.

Har du stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os